Executive Coaching

Jeg tilbyder coachingforløb, som tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte topleder.

Et samarbejde indledes med en uforpligtende 2-timers samtale, hvor vi møder hinanden og drøfter temaer og forventninger i forhold til et forløb.

Læs mere

Jeg arbejder som erhvervspsykolog i København, og har gennem en årrække fungeret som erhvervscoach for topledere.

Mine kunder kommer fra forskelligartede brancher, men de deler alle motivationen for at arbejde med deres lederskab.

Fælles er samtidig kravet om at skulle navigere i en høj grad af kompleksitet, hvor de som topledere skal kommunikere visionært og holde fokus på både det lange sigte og de hurtige resultater. De har alle behov for tænke strategisk, være dygtige beslutningstagere og kunne samarbejde med et utal af interessenter.

Endelig skal de – for at kunne lykkes i rollen – være i stand til at opnå følgeskab fra andre. Dette kræver, at de er selvbevidste topledere der forstår andre mennesker og kan kommunikere og koordinere effektivt.

Min tilgang til professionel business coaching er formet af en stærk erhvervspsykologisk faglighed kombineret med min praktiske erfaring med at udvikle og arbejde med topledere.

Som erhvervscoach veksler jeg mellem at synliggøre vante tænkemåder og adfærdsmønstre, undersøge mulige sammenhænge samt støtte og udfordre den enkelte topleder frem mod et stærkere lederskab.

Vis mindre